fredag den 4. november 2016

New York i oktober.

Jeg har været i New York to gange, senest i oktober i år. Begge gange i 9 dage. Men hvor det føles som om jeg havde været der i flere uger, fordi hver dag havde været fyldt med indtryk. Første gang jeg var i byen brugte jeg en del tid på at se museer og sights som Guggenheim og Empire State Building. Anden gang ville jeg derfor gerne se noget lidt andet end de mest turistede ting.

Her er nogle få anbefalinger:

The Slipper Room webside her. Stedet ligger på Lower East Side og er burlesque/trylleri og artister og en vært som fortæller historier og underholder som en Dean Martin eller Frank Sinatra og har en cool kontakt med publikum. Fantastisk sted! Entreen koster 20 dollars. Drinks koster ca. 14 dollars (de er stærke). Det forventes at man køber noget at drikke under showet.



Inden showet kan jeg anbefale at spise på The Meatball Shop, som ligger lige over for The Slipper Room. Priserne er rimelige og de er hurtige til at få maden på bordet. Man køber som udgangspunkt 4 kødboller og så vælger man tilbehør til f.eks. risotto, salat eller pasta.





Hvis du skal tatoveres, ligger der en række tatovører i West Village/ved 6th Avenue.

Min kære husbond havde bestemt at det ville han, men vi var lidt spændte på, om det var muligt at komme ind fra gaden - det var det. Valget faldt på Mischief Tattoo - virkelig dygtige. Tatovøren tog 50 dollars for at lave en tegning tilpasset hvad min mand ønskede, og så fik vi forhandlet prisen på tatoveringen efterfølgende til 200 dollars. Dette for en tatovering på ca. 12 x 12 cm i grå og sort.

The Roosevelt Tramway er en svævebane over til øen Roosevelt Island, som ligger i East River. Den hæver sig ret højt op og giver en aldeles fantastisk udsigt. Den er en del af det offentlige transport system i New York, hvorfor man kan køre på et Metrocard. Tag evt. turen når det er ved at blive mørkt, det er vanvittig smukt og tager kun få minutter. En del andre turister vil sikkert med. Men der er få minutter mellem hver tur, så man burde ikke vente længe på en tur.



torsdag den 29. september 2016

Proenza Schouler PS1 medium cobalt

En af de bedre steder at finde lækre sager til en fordelagtig pris, er efter min mening The Outnet. Det gælder om at holde øje når de får nye varer, da de populære ting ryger hurtigt (sådan er det vel de fleste steder). Da de får varer fra deres modersite netaporter.com, er det de farver og str. som ikke er blevet solgt, så antallet er nogen gange ikke så stort ved hver vare. Jeg har luret på en Proenza i et stykke tid men prisen har afskrækket mig lidt (ca. 11.500). De brugte eksemplarer på Trendsales var for dyre og i vildt for vilde farver. Da jeg så denne til halv pris på The Outnet måtte jeg slå til. De leverer med DHL for 15 euro i løbet af 3-4 dage.


torsdag den 2. juni 2016

Balenciaga Pompon med Giant Silver Hardware

Jeg har købt denne Balenciaga for en slik på Trendsales og farvet den om. Det kræver en afrensning med acetone og et par omgange farve, plus tørretid og gloss spray, men jeg synes det har været arbejdet værd. Det kan give længere liv til en lidt træt taske. Jeg har brugt narvsværte og gloss spray fra Skindhuset i København.




torsdag den 19. maj 2016

2Hand Goodies Østerbro

For nyligt er butikken 2Hand Goodies åbnet på Østerbro, på Blegdamsvej 128. Du kan finde dem på instagram her.

Butikken har mange fine varer både tøj, sko og tasker.  Alt sammen til meget rimelige priser. Jeg købte for nyligt en super velholdt Mulberry Roxanne i butikken. Ekspeditionen var meget imødekommende, hvilket desværre ikke er en selvfølge i København.

Jeg får nogen gange spørgsmålet, hvorfor jeg køber brugte tasker eller tøj. Til det vil jeg sige at det egentlig giver ret god mening, når man har bæredygtighed for øje. En lædertaske i god kvalitet kan jo holde i mange år, og have et langt liv, når den sælges videre til en ny ejer. Hele processen med at producere ting bruger verdens ressourcer, de samme ressourcer der skal bruge til at brødføde verden.

En andet aspekt for mig er det økonomiske, det er billigere samt at det er en måde at få fingre i noget som ikke længere produceres, f.eks. bestemte modeller af Balenciaga eller Mulberry tasker.