Min veninde og jeg cyklede lang pokker i vold ud på Refshaleøen i dag for at finde Set-Up studierne, da vi havde købt billetter til X-Factor audition. Når man kører ud af Refshalevej føles det ærlig talt som om man er ved at køre ud over kanten ved verdens ende - eller bare Amager..de uanseelige grønne bygninger gemte på et stort studie med store glasvinduer, hvor der var klistret X-Factor skilte op.
Jeg vidste ikke helt, hvad vi kunne forvente, men det var et super godt show! Den gode stemning startede allerede med en helt fantastisk publikumsopvarmer som var med til at skabe en god synergi. Vi så både de gode, de mindre gode og så de der fik tårerne til at trille (af grin)..Jeg mener helt bestemt, at der er noget at glæde sig til til foråret, når X-Factor vender tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar